Dage med sol. Hedebølge. Alting smelter. Agurkemadder i skyggen. Rabarbersaft i tynde glas. Kjoler der blomstrer. Valmuer og kornblomst. Brune ben og fregner. Vi svæver over den glinsende asfalt. Kusinerne og jeg. På vej til skovsøen, hvor frøerne springer i flok, når vi tramper. Hjertesøen er stille og trækker vejret gennem et tæppe af åkander. En særlig aften. Luften er tyk af forventning. Her er mange mennesker. Børn og voksne. Lidt småsnak hist og her; så bliver der stille. Jeg er ti år gammel, og min kjole har perlemorsknapper. Jeg er fin og på sommerferie hos min mormor. Der er sommerfest i skoven. Nogle ænder flakser og forstyrrer det stille vand. Søen lukker hurtigt flængen, og alt er stille som før. Under hængebirken glider et åkandeblad frem; det er stort. En lille pige i hvid kjole står på bladet med et rødt bånd i hånden. For enden af båndet sidder en stor frø, nej en tudse. Pigen er levende. Det er tydeligt. Jeg er i tvivl om tudsen. Men jeg spørger ikke nogen. Åkandebladet driver længe rundt i Hjertesøen. Senere ser jeg, at bladet er lavet af træ, og bliver trukket rundt i søen i nogle reb inde fra bredden. Men det betyder ingen ting. Det der betød noget, var eventyret og stilheden. Det var en smuk oplevelse.
Jeg sidder på Kulturværftet i Helsingør. Det er juli, højsommer, og jeg drikker rabarbersaft. Det er grunden til, jeg husker åkandebladet og Tommelise. Min barndoms somre var fyldt med rabarbersaft. Og nu drikker jeg det igen her på Kulturværftets cafe og tænker: Den cafe er helt fantastisk. Hvis man kan servere rabarbersaft, kan man skabe eventyr. De to ting hører sammen i mit hoved. Cafeen er en passage fyldt med lækker mad og smilende betjening. Hallerne summer af liv, og turisterne er i færd med at besætte den tomme plads ud til vandet. Kunstværket HAN stråler i al sin tommelidenhed og de bronzetunge værftsarbejdere skinner om kap med solen. Småt er godt, men det er stort også. Så nu ligger vandet der sammen med den tomme plads og venter på, at vi fylder dem op med noget, noget spændende, noget smukt. Personligt ville jeg gerne se en række flydebroer, både store og små, hængebroer, flydende cafeer, mere og sjovere lys om natten, mere eventyr. Og få nu det havnebassin op at stå, så vi kan få noget at svømme i og springe i. Hvor er fitness redskaberne henne og hvad med legeaktiviteter til børn og voksne. Og alt det andet. Tomrummet skal fyldes ud af mennesker, men rammerne skal skabes af professionelle. Det kan sagtens løses, hvis kommunen kaster nogle penge efter et par kreative sjæle med forstand på det, der kaldes Byens Mellemrum. Jeg forærer gerne rabarbersaft til hele Byrådet den dag, de beslutter at søsætte Mellemrummet. Bestikkelse? Åh ja, why not.