Bergeners

Bergen Tur Retur

Vi er i Bergen, og det siler ned. Så vidt jeg ved, regner det rundt regnet 360 dage om året. Så intet nyt her.

Det samme gælder forfatteren, Tomas Espedal, der som sædvanlig driver rundt i de regnvåde gader i halvdårligt humør for at møde sine venner. Knausgaard, Solstad, Borges og alle de andre. Drivvåd ind til skindet møder han sig selv og beslutter at forlade den våde by. På det mondæne Standard Hotel i New York City løber han ind i sine sædvanlige skrivetemaer, sorgen, tabet og kærligheden. Kærligheden i form af Janne, hans unge kæreste, der er taget med ham. Han kan ikke lide at rejse alene. Faktisk kan han slet ikke lide at rejse mere. Og slet ikke med fly. De spiser norsk vildlaks, grillet, og Janne tager sin tynde jakke af og siger, at hun vil forlade ham, når de kommer hjem. Han ser laksen kaste sig i en bue op i fossen, ind i fossen som om den leder efter et punkt i vandfaldet, hvor der er stille, et sted hvor den kan hvile. Han leder selv efter det samme punkt. Det gjorde han også i Madrid efter al postyret med Knausgaards bøger. Han skjuler sig om dagen. Skriver dagbog om natten. Om aftenen vandrer han rundt i gaderne og finder et værtshus med blankslidte sofaer. Han spiser morgenmad hos Maria Helena. På hendes fars cafe. Åh, Maria Helena. Maria, Helena. ”Maria Helena”, siger han og smager på vokalerne, ”jeg vil gerne have en kop kaffe og et stykke brød”. Hun kan ikke være mere end sytten, måske atten. Hun er for ung. Åh, duften af kaffe, duften af Helena. Han går til frisøren og bliver klippet, køber nye sandaler, en skjorte. Hvid. Drikker kaffe og smiler til Helena, der har set det. Om natten drikker han og græder. Tænker på Lolita, nej, på Helena. Han er ynkelig, falder ned på knæ og kryber rundt på gulvet. Han åbner endnu en flaske og tænker på Maud, der danser med bløde læber og blankrød læderjakke. Hver nat når de sover, ringer hendes ex-kæreste og hyler i telefonen som et såret dyr. En hund. En helvedeshund. Forfatteren flygter ud af døren og går hjem gennem Bergen på bare fødder i de regnvåde gader. Hjemme står klædeskabet åbent. Han presser sig ind mellem morens kjoler og sætter sig ned på hug. Trækker knæene op under hagen. Skjuler sit ansigt. ”Det er din egen skyld, at du er alene”, siger moren, ”du er blevet en vanskelig person”. Han er en vanskelig person. Moren har ret. Han er ensom og hans fødder er våde. Den ensomme tror ikke at andre kender til ensomheden. Han orker næsten ikke at være alene. Livet er vanskeligt. Han er vanskelig. Han har fået nok af alt. Rejst for meget, drukket for meget. At rejse med tog er noget helt andet. Nattoget til Oslo fra Bergen. En sovekupè. Åh, at være natrejsende. Købe en hel flaske vin i spisevognen og drikke den alene. Være bedøvet i det lille rum. Sove og drømme. En smal seng, en lille vask, et vindue. Nok. Ikke at have ansvar for noget. Bare synke. At blive båret frem over fjeldet sovende. Det svære er at være vågen. Rigtig vågen. Nærværende. Han vil helst synke. Synke ned og forsvinde. Forsvinde i drømmen om nøgler. I frygten over ikke at kunne komme ind i sit hus eller ind i drømmen om Sophie Calle. ”Take Good Care of Yourself” hed udstilling på Louisiana. Den handlede om at blive forladt. Han passer på nøglen. Den er gjort fast med en tråd til hans bukser, så han ikke mister den. I rækkehuset på Ôyjordsveien fik han sit eget værelse som femtenårig. Med egen dør. Men uden nøgle. Han købte en krog med øsken. Fra den dag blev alt anderledes. Take Good Care of Yourself. Han savner New York. Han savner Janne. Søndag er den sværeste dag. At være hård. At være alene. At lade sig synke og ødelægge af kærligheden, det er det han gør. Det er det han er god til. Det er de hudløse kærlighedserfaringer, som han skriver om. Måske er han bare vanskelig at være sammen med. Måske foretrækker han fortvivlelsen. Hans tone er Nordic, mørk og melankolsk. Det kan selvfølgelig være skræmmende at skulle skrive om noget lyst og lykkeligt. Den slags kan hurtig blive til noget romantisk klister. Den slags forfatter tror jeg ikke, han vil være. Take Good Care of Yourself. Indtil videre snor han sig i mørket i de våde gader, og det er han overdådig god til. Køb bogen og gå en tur med Tomas.

”Bergeners”

Af Tomas Espedal

Forlag: Batzer og Co.

147 sider