Mærkeligt nok er det værre at ryge end at drikke, i vores kultur altså. At sige: ”Jeg ryger bare en to, tre små cigaretter om dagen” får absolut ingen til at føle medlidenhed med dig. Din kamp mod de snehvide rør avler ikke den mindste forståelse for det faktum, at du måske har kæmpet vildt for at bringe dit tidligere forbrug ned fra tredive daglige cigaretter til sølle tre. Der er ingen tilgivelse at hente. Ingen barmhjertighed. Ikke før du er helt ren. Du bliver dømt på dine gerninger, eller nærmere på dine cigaretter.
Jeg ved ikke, hvordan det er gået til, men rygere er absolut ekskluderet fra det gode selskab, fra det hele sådan set. Hvis du derimod har drukket som et svin og har bragt dit daglige forbrug af dåseøl ned på tre, vil alle klappe i deres små hænder og råbe: ”Godt gået. Sejt. Tre er fint.” Hvorfor er tre øl fint, mens tre cigaretter gør dig kasteløs? Jeg spørger bare. Det er da underligt.
Når det gælder mad, ved jeg ikke rigtig. Jeg forestiller mig lige en slaskefed trediveårig Han, som stolt siger følgende i reality TV: ”Jeg har nu bragt mit daglige forbrug af salamipizzaer ned fra fire til to.” Stilhed. Intet andet. Ingen reaktion. Manden må være idiot. Han skal overhovedet ikke spise pizza. Han skal slet ikke spise noget overhovedet. I hvert fald ikke, mens andre ser det. Han er for fed. Hvis nogen skal se velvilligt på ham, skal han leve af luft og vand alene. Koldt vand. Skal han. Du milde. Den der dømmer andre, skal selv blive dømt, står der ikke sådan cirka et eller andet sted i de hellige skrifter.
Det ser ikke for godt ud, indrøm det bare. I Danmark taler vi hele tiden om det personlige ansvar, og om at folk skal ændre adfærd. Gøre noget andet, end det de plejer, spise noget andet, røre sig mere, holde op med noget tredje.
Der er bare lige det, at eksperterne slet ikke kan vinde. Koblingen mellem viden og adfærd virker nemlig tilsyneladende ikke. Eller den gruppe, de vil have fat i, giver fanden i, om de lever til de bliver firs.
De er skide ligeglade.
Se det i øjnene.
Der er en hel del mennesker, der ikke interesserer sig ikke en døjt for de fire KRAM faktorer: kost/alkohol/rygning/motion, som eksperterne er så optaget af. Der er da også mange andre faktorer, der har indflydelse på et godt liv. Som fortjener lige så meget fokus. Eller mere. Jeg tænker på ting som vanrøgt (af børn)/ uddannelse/ udstødning(social)/fattigdom. De fire VUUF faktorer kunne man kalde dem. Som lyden fra en lille hundehvalp, der ikke bliver passet ordentligt. Udsatte børn har altid brug for at nogle blæser vagt i gevær for at sikre dem en ordentlig opvækst, så de netop ikke får brug for at fylde sig med pizza-slices og dåseøl. Eller cigaretter. Men meget hellere vil på restaurant Noma og spise yoghurtsne med gulderødspatè på en bund af rå blæksprutte.
My God.
Fra syndflod til nadver.
Amen, må være det rigtige ord her.
Min kaffe er blevet kold. Men skidt. Det usunde stads er vel også på listen. Ventelisten.